
Vintersilhuetter - frit efter H.C. Andersens eventyr
En julefortælling for hele familien
Når kulden bider og mørket sænker sig, er det tid at samles om kakkelovnen med saks, papir og en bog fuld af eventyr.
I Vintersilhuetter vækker teatrets magi historierne til live og snart fyldes rummet af karakterer fra en svunden tid: Et længselsfuldt grantræ, en forelsket snemand og et slot fuld af dansende blomster. En lille forfrossen pige tænder lys, imens poesiens fugl synger om alt det, der ender og begynder.
For alt må forandres og blive til noget nyt, og snart bliver det atter forår.
Nogle af H. C. Andersens smukkeste eventyr flettes sammen til en julefortælling for hele familien, akkompagneret af nyfortolkede sange og salmer, skyggespil og dukker.
Skoler på Frederiksberg kan komme gratis i teatret
Frederiksberg Kommune har etableret en teaterordning, som giver mulighed for at alle børn og unge - op til 16 år - hvert år kan se en forestilling i et af teatrene på Frederiksberg. Ordningen hedder EN-TIL-ALLE, og er uden omkostning for din institution/skole.
Bestil billetter via dette link: https://teatertur.dk/frederiksberg-kommune/ eller send en mail til billet@riddersalen.dk med din bestilling.
Pressen skrev
Magasinetkbh.dk ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
”’Vintersilhuetter’ er en times poetisk familieteater, der enkelt deler teatermagien generøst med sit publikum. Skyggespil og nyfortolkninger af gamle genkendelige julesange og salmer. Dukker der bliver levende, som en hare der elegant driller det lille juletræ i hop. Et juletræ med gave under og følelser udenpå. Det er teatermagi og alt hvad jeg ønsker mig til jul.”
Ungt teaterblod ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
”Stykket emmer af julestemning, kloghed og humor, både for små såvel som for store.”
Kulturbunkeren.dk ⭐️⭐️⭐️⭐️
”Riddersalen ved med millimeter præcision, hvordan man opererer på et ungt følsomt hjerte, så intet går i stykker, men verdens alvor stadig bliver fortalt og siver ind.”
CPHCulture ⭐️⭐️⭐️⭐️
”Vintersilhuetter er en af de bedste gaver du kan give familiens små i den kommende tid.”
Teateravisen
”Riddersalens 'Vintersilhuetter' er en både festlig uhøjtidelig, dybsindig og dejlig anderledes julefamilieforestilling.”
Teaterspot
”Vintersilhuetter er en fantastisk flot forestilling fyldt med H.C. Andersen og julestemning.”
mortenhede.dk
”Riddersalen finder lys i mørket
Med den musikalske forestilling “Vintersilhuetter” inviterer Riddersalen på en poetisk tour de force igennem H.C. Andersens sorgfulde eventyr.”
morerudepånoget.dk
”Vintersilhuetter er en helt fantastisk, morsom og rørende forestilling om vinteren i H.C. Andersens eventyr. Gennem fortælling af ”Den lille pige med svovlstikkerne”, ”Grantræet”, ”Den grimme ælling”, ”Snemanden” og ”Den lille Idas blomster” genialt sat sammen med velkendte sange, bliver H.C Andersens eventyr levende.”
Holdet bag Vintersilhuetter
Manuskript Anna Panduro frit efter H.C. Andersen
Instruktør Mikala Bjarnov Lage
Instruktør genopsætning Solveig Weinkouff
Medvirkende Lisbeth Gajhede, Karoline Munksnæs, Erik Olsen og musiker Hans Find Møller
Scenografi Laurids Bøcher Poulsen, Pille Behrendt og Sigurd Dissing
Dukker og rekvisitter Sigurd Dissing
Kostumedesign og systue Pille Behrendt
Lysdesign Sonja Lea
Lyddesign Gregers Kjar
Afvikler og lydtekniker Erik Christoffersen
Arrangør og komponist Thomas Dinesen
Produktionsleder og scenemester Laurids Bøcher Poulsen
Teknik Laurids Bøcher Poulsen og Sigurd Dissing
Plakat Thomas Winkler
Grafisk design Mette Bystrup
Spilleperiode
17. nov. – 18. dec. 2022
Spilletidspunkter
17. nov. kl. 17.00
Tirs. – tors. kl. 10 & 12.00
Fre. kl. 10.00
Lør. og søn. kl. 12. & 14.00.
Priser
Normalpris 190-230 DKK
Mit Teater* 150-190 DKK
Mit Teater, stud. 150-190 DKK
Børn/unge (u. 25 år) 120-160 DKK
Grp. (min. 6 unge u. 25 år) 40 DKK
Grp. (min. 10 voksne) 150-190 DKK
Billetpriser er inkl. billetgebyr.
Varighed
Ca. 60 min. uden pause
Aldersgruppe
Fra 6 år.
Vi henstiller til at aldersgrænsen overholdes.