
Fortælleruten
Gå på opdagelse på Frederiksberg
Har du tænkt over hvor mange fortællinger der gemmer sig på Frederiksberg? En af dem er historien om Teatret Riddersalen, Frederiksbergs lille storbyteater, der har sin helt egen kiosk i Lorrys Have.
I samarbejde med Biblioteket Frederiksberg har vi udviklet FORTÆLLERUTEN - en lokalhistorisk rute, hvor børn og deres voksne kan gå på opdagelse efter nogle af de Frederiksberg-fortællinger, der ligger gemt i gader, bygninger og parker. På Fortælleruten kan du møde bønder, konger, prinser og prinsesser og vilde dyr, der alle indgår i fortællingerne om, hvordan Frederiksberg blev til.
Lokalhistorisk fortællerute
Fortælleruten er inspireret af Riddersalens forestillinger ’Frederiksbergfortællinger’ ved KIOSKEN, hvor vi hver sommer spiller teater for hele familien i Lorrys Have.
Ruten er for både små og store. Har man korte ben, kan man nøjes med at tage den første del. Anbefales fra ca. 4 år.
Tag familien i hånden, gå en tur og bliv klogere på dit Frederiksberg.
Kortet til Fortælleruten kan downloades her