Bedste Barnepiger

Sommerteater ved kiosken foran Riddersalen
De Bedste Barnepiger har leget, fortalt godnathistorier og husket på rim og remser i noget nær en evighed. De har lunet mælk og holdt varme pander, og de har opdraget kærligt i forældrenes fravær. De har passet prinsesser i fordums tid, og de har heltemodigt slukket en brand, der kunne have lagt Frederiksberg Rundkirke i ruiner.
De var med, da panteren slap ud af sit bur, og de oplevede Zoologisk haves menneskeudstillinger i det forrige århundrede.
Og til trods for, at de har boet og arbejdet side om side i en evighed, så er der alligevel hemmeligheder mellem barnepigerne, som måske vil blive afsløret på en sommerdag!
Kom og hør de to bedste barnepiger fortælle historier og hemmeligheder fra flere århundreders børnepasning på den lille scene under kastanjetræerne.
Kiosken ved Riddersalen har siden 2016 været omdrejningspunkt for gratis teaterforestillinger. Her får du fortællinger om lokaliteter og personligheder, der har sat deres præg på Frederiksberg. Vores ønske om at kunne samle alle aldersgrupper til historiefortælling under åben himmel, er gået smukt i opfyldelse.
TAK for støtte til Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Fonden
Holdet bag
Bedste Barnepiger er blevet til i samarbejde med holdet bag.
Manuskript
Signe Birkbøll
Instruktør
Geir Sveaass
Medvirkende
Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbøll
Visuelt udtryk
Pille Behrendt & Maren Birkbøll Auzias
Kostumer
Pille Behrendt
Rekvisitør
Maren Birkbøll Auzias
Assistent
Kerstin Anderson
Lyddesigner
Joachim Holbek
Spilleperiode
2. juni - 9. juli - Obs: Vi spiller ikke lørdag den 3. juni.
Premiere fredag 2. juni kl. 17.00 - en del af FRBDAGE
4. - 26. juni
Tirs.-fre. kl. 10.00
Lør. og søn. kl. 11.00 og 13.00
27. juni - 9. juli
Tirs. – søn. kl. 11.00 og 13.00.
Varighed
30 min. uden pause
For hele familien, fra 5 år
Fri entré uden tilmelding
I tilfælde af vedvarende regn, spiller forestillingen ikke.