Åbent Hus

Poetisk teater med dukker og musik for de mindste

Med skuespiller Ragnhild Kaasgaard som en særdeles nærværende fortæller, dukker og musik. Ragnhilds usynlige medspiller, dukkefører Erik Olsen, skaber liv i dukkehuset til stor fryd for små teaternybegynderøjne.

Ragnhild mindes sin 4 års fødselsdag, hvor tøjhunden Hunni blev væk i det store dukkehus. Hun og kludedukken Hans leder i alle rum. Der er nye overraskelser og klassisk musik hver gang en dør bliver åbnet. Og heldigvis bliver sorg og savn vendt til glæde til sidst!

Institutioner på Frederiksberg kan komme gratis i teatret

Frederiksberg Kommune har etableret en teaterordning, som giver mulighed for at alle børn og unge - op til 16 år - hvert år kan se en forestilling i et af teatrene på Frederiksberg. Ordningen hedder EN-TIL-ALLE, og er uden omkostning for din institution/skole. 

Bestil billetter til din institution via dette link: 
https://teatertur.dk/frederiksberg-kommune/ eller send en mail til Anabela med din bestilling.

Pressen skrev

XQ28.dk ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
”Ragnhild Kaasgaard formår at holde alle fangede hele de fyrre minutter forestillingen varer - med masser af nærvær får hun selv urolige småbørn til at komme hurtigt ind i historien igen hvis de kort mister interessen, med god hjælp fra Erik Olsens lystige dukkeføring og hurtige hænder når der skal trylles i Tenka Gammelgaards flotte dukkehus-scenografi.”

Børn i Byen ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
"De hyggelige omgivelser og den tryllebindende forestilling var en sand fornøjelse for både store og små teatergæster. (…) En mindeværdig oplevelse."

CPHCulture ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
”Dramatiker og iscenesætter Signe Birkbøll sørger sammen med Ragnhild Kaasgaard for, at smerten ved at savne og angsten for at miste lurer bag morskaben og det låner en uventet dybde til forestillingen, som virker velgørende. Signe Birkbøll får sågar vævet nogle fine rim og andre former for sproglig poesi ind i en forestilling, der aldrig taler ned til børn, men som tværtimod får dem til at slå ørene ud og lytte, mens de ser.”

Holdet bag Åbent Hus

Forfatter og instruktør Signe Birkbøll
Scenografi Tenka Gammelgaard
Medvirkende Ragnhild Kaasgaard og Erik Olsen
Systue Pille Behrendt
Teknik/Værksted Laurids Bøcher Poulsen

2dmX7b-nQy4

Åbent Hus er støttet af

Spilleperiode
30. aug.-16. okt. 2022

Tirs.-søn. kl. 9.30 & 10.45

 

Priser                             
Normalpris 150 DKK
Mit Teater* 110 DKK
Mit Teater, stud. 110 DKK
Børn/unge (u. 25 år) 80 DKK
Grp. (min. 6 unge u. 25 år) 40 DKK
Grp. (min. 10 voksne) 110 DKK

Billetpriser er inkl. billetgebyr.

Læs mere om Mit Teater

Varighed
Ca. 40 min. - uden pause

Dørene til foyeren og billettelefonen åbner 45 min. inden dagens første forestilling.

Aldersgrpuppe
1 ½ -4 år