Dit besøg i Riddersalen

Et lille teater med et stort hjerte

Sådan skrev Jacob Steen Olsen, Berlingske Tidende, da Riddersalen kunne fejre 100 års fødselsdag i 2014.

På Riddersalen sætter vi en stor ære i at vores gæster skal føle sig velkomne, og skuespillerne står altid klar til at modtage dig i foyeren, inden forestillingerne.

Vi har nogle få husregler, når du besøger os. Det er ganske enkelt for at give dig som gæst, og de medvirkende på scenen, den allerbedste teateroplevelse.

  • Dørene til salen lukkes ved forestillingens start.
  • Mobiltelefoner skal slukkes under forestillingen. Det er ikke tilladt at tage billeder, filme eller optage lyd under forestillingen.

Pausen. Hvis der er pause i forestillingen, vil den vare ca. 20 minutter. Drikkevarer til pausen kan forudbestilles i baren.

På gensyn i Riddersalen!

Foyerbar

I vores foyerbar kan du nyde økologiske forfriskninger og nybrygget kaffe, siddende på de smukkeste kirkebænke fra en nedlagt kirke på Østerbro (som faktisk var forlystelsesetablissement tilbage i 1890’erne). Vægdekorationerne er inspireret af Svend Braschs gamle Riddersalen-postkort fra 1930’erne, og vi har fundet plads til endnu flere plakater og fotografier på de skrå vægge.

I disse indbydende omgivelser er der ingen grund til IKKE at komme lidt for tidligt i teatret – og til at blive hængende en stund efter forestillingen!

Baren er åben en time inden, og efter, forestillingerne. Vi serverer økologisk kaffe, the, chokolade, vand, vin, øl og snacks.

Transport & parkering


Bus
Linje 8a, 9a, 31, 71, 72 & 74 holder tæt på Riddersalen. Find mere information på Movias hjemmeside eller planlæg din rejse med Rejseplanen.

Metro
Frederiksberg station, det tager ca. 10 minutter at gå derfra til Riddersalen.

Ta' cyklen
Det er nemt at cykle til Riddersalen, og du kan parkere lige udenfor indgangen.

Parkering
Der er ingen parkeringspladser reserveret til Riddersalens gæster, men der er mulighed for at parkere i de omkringliggende gader. Der er flest mulige P-pladser bag Frederiksberg Rådhus. Det tager ca. 5 minutter at gå til Riddersalen. Læs mere om parkeringsregler på Frederiksberg her.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Læs mere om cookies